NAABJERG – ET PRODUKT BLIVER TIL
NAABJERG – Danish Fur forsøder din hverdag med ægte luksus og vores koncept bygger på små og eksklusive kollektioner.
Vi designer efter hjertet og med en skelen til, hvad der rører sig i modeverdenen.
Vi bruger udelukkende de bedste af vores egne pelse, en kvalitet der ligger i toppen af den danske, som er verdens bedste, og alle designs syes i hånden af syersker i Grækenland. Vi samarbejder med 2 systuer i Grækenland og begge er familiedrevne systuer med stor passion for det fine gamle håndværk, så kvaliteten af det håndværksmæssige også er helt i top.
Det er en ret omfattende process at skabe en pelsjakke, men resultatet kan så til gengæld også bruges i rigtig mange år. Vi har valgt at få vores pelse garvet på et garveri i Grækenland, hvor de arbejder aktivt for at være miljøvenlige. Herefter udvælger vi nøje, hvilke pelse der sammen skal blive til vores jakker. Det er en vild spændende proces, og vi er så stolte hver gang, vi har nye flotte pelse mellem hænderne- klar til at forkæle vores kunder med det bedste af det bedste.